Er du da tosset? Det er jeg!

  • Jeg er en digital inklusionstosse, som bliver skidesur, når det offentlige ikke tager sin opgave med at sikre digital tilgængelighed for alle alvorligt.
    Derfor skal Horsens Kommune ha’ et såkaldt §17, stk. 4-udvalg, som skal sikre reel digital tilgængelighed for alle, som kan og vil. Også dem, der har stress, er ordblinde, farveblinde eller helt blinde, har ADHD eller bare har en fødselsattest af ældre dato.
  • Jeg er en klima- og naturtosse, som tror på, at mange bække små kan gøre en stor forskel.
    Derfor skal Horsens Kommune ikke bare følge strømmen men trække i den grønne førertrøje og gå forrest med det gode eksempel, når det gælder klimavenlig kørsel, byggeri, energirenovering, grønne caféer og kantiner, byttemarkeder på genbrugspladserne og alt hvad vi ellers kan finde på i fællesskab.
  • Jeg er en tillidstosse, som vil ha’ tilliden og friheden tilbage i samarbejdet med lærerne i folkeskolen.
    Derfor skal Horsens Kommune i videst muligt omfang bekæmpe det centraliserede tal-tyranni og forkvaklede kontrolregime, som en årelang måle-veje-og-vurdere kultur har sovset undervisningssektoren ind i.

Tossede hilsner fra kommunegrænsen

Sinnet

Sinnet Ellehauge Haag
Sinnet Ellehauge Haag Hatting