Kandidater til kommunalvalget 2021

Spidskandidaten

Niels Voetmann Jepsen

Besøg mig på facebook

Den forandring jeg gerne vil skabe i Horsens byråd er at jeg vil have en synlig og nu grønomstilling i Horsens. Vi kan ikke lade os stille tilfredse med at bare leve op til minimumskravene på området. Jeg tror på en kommunal-drevet grøn omstilling vil være med til at definere kommunen i mange år fremover. Kommunen og byrådet skal til hver en tid kunne fortælle hvad vores CO2 regnskab er og hvad vi vores plan er for det næste 5 år.

På den vækst rejse vi er på i Horsens glemmer vi ofte naturen og det smukke her i. Jeg tillader mig at drømme om et blomstrende Horsens med god arkitektur og vækst sammen med naturen, ikke til trods for naturen som vi ser i dag.

Jeg tror på et bredt samarbejde henover midten i byrådet. De seneste par år har, ligesom på landsplan, set en rød og blå blok i totterne på hinanden. Jeg tror på at vi bedst opnår gode resultater ved samarbejde.

Jeg er en årgang 1975, og dette er mit første valg som kandidat. Jeg arbejder ved Fertin Pharma i Vejle hvor jeg som kunde ansvarlig arbejder primært med rygestops produkter.

Privat er jeg gift med Jane og har 2 tvillingepiger. Vi bor i Stensballe, har boet her de sidste 5 år og er opvokset lige nord for Horsens. Jeg er ivrig golfspiller og følger med når AC Horsens og Man United spiller fodbold.

Kandidat nummer 2

INSERT PICTURE

Rikke Christensen

En stor lyst til at gøre en forskel i den kommune, jeg altid har boet i, gør at jeg stiller op som kandidat til kommunalvalget 2021.

Jeg hedder Rikke Christensen, er 50 år gammel og gift med Morten, som jeg har to voksne drenge med. Jeg er uddannet lærer, og har arbejdet som både lærer, afdelingsleder og skoleleder. I dag er jeg tilbage på Sct. Ib efter en afstikker til Forældreskolen i Aarhus. Her arbejder jeg i en kombinationsstilling som afdelingsleder for børnehaven, indskolingen og sfo’ en.

I mine unge dage spillede jeg håndbold på eliteplan på byens hold. Derefter var det drengenes sportsliv, der fyldte i fritiden. Nu er jeg kommet dertil, hvor det er min politiske interesse, der skal have fylde. Jeg har altid stemt radikalt, men blev først medlem i 2018. Det blev jeg, fordi jeg syntes af den offentlige stemme var blevet så skinger, at jeg følte, at jeg skulle gøre noget. Første skridt var at blive meldt ind i bestyrelsen for Radikale venstre Horsens. Næste skridt er så opstilling til byrådet.

For mig er den konstruktive dialog vigtig, for sammen er vi klogest. Det vil jeg i høj grad arbejde for, hvis jeg bliver valgt ind i byrådet. Jeg brænder for børn og unges vilkår. Det er vigtigt at have blik for dem, der har det svært, men også dem, der skal udfordres. Hav forventninger og stil krav, uanset etnicitet, køn alder, religion og evner. Det skaber et værdigt liv for alle. Et liv, som fremtiden skal bygges på.

Erhvervslivet og kommunen skal arbejde i partnerskaber, hvor fokus er på vækst i balance med klima, naturen og de mennesker, der skal bo i kommunen. En balance, som trænger til at til komme i vater. Det vil jeg kæmpe for.

Vi lytter – også til dig