jan 042017
 

Har du husket at sætte kryds i kalenderen ud for lørdag 14. januar kl. 11?
Ellers gør det nu! Vi fejrer at det lysner og inviterer til nytårskur på Café Grønnegade, Grønnegade 11 i Horsens.

Det lysner, fordi dagene bliver længere.
Det lysner, fordi meningsmålingerne viser, at der igen er flere, der ville stemme radikalt, hvis der var valg nu.
Og VALG – det bliver der med sikkerhed i år. Uanset hvor mange træer Anders Samuelsen klatrer op i og ned fra igen…..

Tirsdag 21. november 2017 er der kommunalvalg.
Det er vores klare ambition, at vi denne gang skal have mindst ét radikalt medlem repræsenteret i Horsens Byråd.
Den ambition kan du være med til at indfri – hvis du har tid, lyst og kræfter.

Læs mere om årets lokale, radikale nytårskur

Vi glæder os til at se dig…
De bedste nytårshilsner
Bestyrelsen

dec 092016
 

Glem alt om ananaskuren, low-carb kuren og hvidkålskuren – for nu er den her snart….
Radikale Venstre Horsens’ nytårskur 2017

Lørdag 14. januar 2017 fra kl. 11-13 byder vi på et sprudlende glas bobler og tapas i den nyåbnede CAFÉ GRØNNEGADE, Grønnegade 11 i Horsens.

Vi håber, du vil være med til, at fejre, at vi med årsskiftet tager hul på et spændende valgår. Der er kommunalvalg i november 2017 – og hvem ved…. måske får vi også et folketingsvalg.

Ud over lidt godt til ganen kan du møde vores lokale kandidat til kommunevalget Sinnet Ellehauge Haag og vores kandidat til folketinget Karen Melchior. Og mon ikke de har en tale med? Ellers var de ikke politikere…

Kom og fortæl os, hvad DU synes, der gør Horsens Kommune til et godt sted at leve. Er det flere cykelstier? En grøn havn? En bæredygtig barndom….?

Nytårskuren er gratis og for alle.
Men har du lyst til at melde dig ind i Radikale Venstre Horsens, hilser vi dig hjerteligt velkommen.
Du kan melde dig ind her.

Vi glæder os til at skåle det nye år ind med dig.

Folketingskandidat, Karen Melchior

Folketingskandidat
Karen Melchior

20161009_111744-1

Sinnet Ellehauge Haag – kandidat til kommunalvalget 2017